mandag den 22. juni 2009

Blomster

Vilde blomster er så fine

fordi de ikke kan tæmmes



De kan gemme sig i græsset


og blandt andre planter


men når man først har øje for dem
vokser de alle vegne

Jeg kan også godt lide blomster til buketter, elsker at binde buketter til dejlige veninder. Denne var en del af fødselsdagsgaven til min gode veninde gennem mange år.




Jeg glæder mig til selv at kunne have peoner i min have.
Synes de er så smukke

søndag den 21. juni 2009

Reklamer


En søndag morgen...



...I sengen med reklamer




Det er lykken

Det er så lidt der skal til,
det eneste der skal til,

Det var en dejlig morgen, bortset fra at vi endnu ikke har fået hentet et nyt Nej Tak reklame skilt. Det burde egentlig forbydes. Altså reklamerne. Alle de ressourcer der bliver brugt, og kemikalier og jeg ved ikke hvad.
Det er noget der et par gange har undret mig den sidste tid. Alt det emballage, som alt fra frugt og grønt til legetøj er pakket ind i. Der er så meget snak om miljø og global opvarmning, og det kan godt være det i det store er småting, men mange bække små gør en stor å. Så forstår jeg ikke hvorfor man ikke forbyder al overflødig og unødvendig belastende emballage.

Nå men tilbage til den dejlige morgen og dag.
Det er vidunderligt hver morgen at blive vækket af en der pludrer og smiler stort til en, selvom man måske godt liiige kunne sove lidt længere. Man kan ikke andet end at blive glad og smile tilbage. Og taknemmelig, taknemlighed, taknemlighed. Husk det nu ALLESAMMEN. Vi skal huske hver eneste dag at vi ikke må tage noget for givet.

Eftermiddagen tilbragte vi i zoologisk have, og når jeg nu ser tilbage på dagen nu og tænker over hvad den bedste oplevelse idag var. Så var det imorges i sengen med de rablende reklamer.
Det er imponerende at se dyrene i zoologisk have ( også lidt trist, fordi de har så lidt plads i forhold til deres natur) men noget jeg lagde mærke til var alle de utilfredse børn. Over stimulerede, pylrede og kede af det. Og så var det at jeg tænkte, at det måske nok er for børnenes skyld at forældrene er taget derhen, men rent faktisk tror jeg de fleste af børnene ville have haft en meget lykkeligere dag hjemme, sammen med deres forældre. Hvor der kunne blive slappet af, spillet bold og bare have samvær med nærværende forældre.

onsdag den 17. juni 2009

Sommerpande kalkun

Mmm. I går fik jeg lavet noget ret lækkert aftensmad. Først troede jeg det ville blive en katastrofe. Glemte at svitse løgene inden jeg kom mel og hvidvin på osv. Men det blev reddet og jeg endte med at spise 3 store portioner. ( Jeg har en fantastisk dejlig undskyldning for at grov spise, jeg ammer (: )
Det er ret simpelt at lave. Man skal bruge kalkunkød i små tern, friske grønne asparges, friske ærter, hvidvin, mel, hvidvinseddike, estragon, selleri, løg, urteboullion og salt og peber og lidt fløde.

Jeg brugte ca 400g kalkun.
1 rødløg
2 fed hvidløg
3 stængler bladselleri
1 bdt. grønne asparges
en lille håndfuld ærter
lidt under ½ fl. hvidvin
et stort glas vand
et lille skvæt hvidvinseddike
et stort drys estragon
1 teske Herbamare urteboullion
peber og salt
1 spsk hvedemel

Man kan sagtens bruge mindre kød og komme flere grøntsager i. Jeg kan faktisk bedst lide det når der ikke er alt for meget kød.
Brun kødet hurtigt af så det ikke når at blive tørt, drys melet over og hæld hvidvin på. Lad det koge ind og tag det af panden. Put lidt ekstra olivenolie på panden og svits løg, hvidløg og bladselleri. Kom kødet tilbage og tilsæt vandet boullion og peber. Kom aspargesene i og lad småsimre til de er al dente. Kom ærterne i til sidst lige før servering, så de lige når at blive varme. Smag til med hvidvinseddike og salt.

Billedet må vente, jeg spiste det hele og var for sulten til at tage et billede igår.

lørdag den 6. juni 2009

Juni

Så er det den første sommermåned. Utrolig hvor hurtigt tiden går. Vejret er lunefuldt. Skiftende meget varmt og blæsende og regnfuldt. Jeg nyder det hele. Synes det er dejligt med sommerregn. Det er noget andet forfriskende over den end når det regner om vinteren. Og duften derefter er helt vidunderlig ude i skoven.

Min veninde og jeg gik en tur i skoven og vi kom til at snakke om alle de bær vi glæder os til at plukke. Og så sagde hun; " ja nu hvor det endelig er forår, så glæder vi os til sensommeren." Så igen blev jeg mindet om at






man skal nyde alt det der er lige nu, for det er så hurtigt forbi.

Så nu glæder jeg mig over snart at kunne gå ud og spørge hyldemor om jeg må plukke nogle af hendes fine blomster. Så vil jeg lave dem til en dejlig sommerdrik som kan nydes sommeren igennem.




Hyldeblomstdrik:

40 stk. hyldeblomstklaser
50 gram citronsyre
1½ kg økologisk rørsukker
2 liter kogende vand
saft og skal af 2 økologiske citroner (Jeg er ikke så god til at følge opskriften til denne drik. Jeg bruger nok en del mindre sukker, flere hyldeblomster og citroner) Man må prøve sig lidt frem.

De plukkede klaser, ( jeg tager det ikke så nøje med antallet, bruger for det meste flere, men en lille rettesnor erdet) skylles om nødvendigt og lægges i et fad/gryde. Skær citronerne i skiver, kom sukkeret over sammen med citronsyren og lad det trække i 4-5 dage.
Derefter kan det holde sig i køleskab en uges tid. Resten kan man med fordel fryse ned. Hvis man vil kan man også tilsætte Atamon. Men citronsyren har også en lettere konserverende egenskab. Vil man undgå denne også må man prøve sig frem med at putte endnu flere citroner i.

Hylden er et helligt træ kendt



fra den nordiske mytogi og folkeeventyrene. Den symboliserer kærlighed og frugtbarhed, men mest anvendt er dens symbolske betydning som medfølende og sympati. Så behandl Hyldemor godt, og hun vil til gengæld berige dig med lægende blomster og bær.
Blomsterne kan indsamles og tørres og derefter lave te af dem som så fint blev kaldt Flores sambuci af apotekerne. Det er godt mod forkølelse og feber. Bærrene gemmer vi til den tid kommer.