torsdag den 28. maj 2009

Nye øjne


Se på de mennesker du kender med nye øjne, som hvis du aldrig havde mødt dem før. Uden fordomme, uden indflydelse af hvad de har sagt eller gjort sidst du så dem. Og du vil opdage hvor hvor lidt du efterhånden ser dem som de er.

Nej ikke bare mennesker men alt som du tror du kender. Prøv engang at lege turist i din egen by og oplev hvor meget du aldrig ser.

Fokus


Hvis jeg var i stand til altid at have fokus på det vigtigste.

Så har jeg ikke én grund til ikke at være lykkelig.

Søge


Vi bruger meget tid på at søge. Vi søger frem og tilbage, her og nu. Jeg tror der er forskellige tidspunkter i enhvers liv hvor vi har mere brug for at søge frem, andre gange tilbage.

Men samtidig må vi huske at det vigtigste øjeblik er NU. Lige nu.

Jeg tror på at vi skal og kan bruge vores søgen, det vi finder i det forgangne og det vi søger i vores fremtid.

Men når man søger finder man ingen ro. Og roen den er vigtig. Allervigtigst er den.

Det er kun når roen er der vi kan bruge vores søgen. Nyde det fundne her og nu. I dette øjeblik.

mandag den 11. maj 2009

Maj

Maj er gul og grøn.
Fuld af raps og mælkebøtter.
De sidste træer springer ud og mennesker springer ud.
Alting springer ud.
Springer fra her til der,
fra fortid til fremtid og nyder nutid.