mandag den 1. marts 2010

Forår velkommen



Idag er det den første marts, og efter kalenderen den første forårsmåned. Jeg kan mærke at mit sind ændrer sig fra at være i fortiden til at skue frem til det nye. Alt det jeg glæder mig til, nu vi bor her.
At kunne lave højbede, have friske krydderurter lige udenfor døren. Lange lyse aftener med bål, og det skønneste grillede lammekød som vi var så heldige at købe af en god veninde. Ja det er en stor længsel der er i mig efter forår og sommer.
Nu har jeg bestilt frø og glæder mig vildt meget til at forspire dem i vindueskarmen. Og så er Jonas ved at lave en potmaker til mig. : ) Skønt. Her er et lille link til en dejlig hjemmeside med masser af gode ting i deres netbutik. Og haven er også et besøg værd. Og lige et billede af en potmaker, og hvordan man bruger den.
http://ecogarden.dk/
http://www.ecogarden.dk/artikler/saadan_anvendes_en_pot_maker/

1 kommentar:

  1. Måske man kan bestille en potmaker nu han er i gang? :)

    SvarSlet