Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
skip to main |
skip to sidebar
Livet i billeder,billeder med tanker, tanker med digte,
digte med
grokraft
Om mig
- lillebirkebark
- Jeg elsker at være i naturen. Den er mit hjem. Her holder jeg af at ride, gå ture, svømme i søerne, fiske, grille og tage billeder. Men jeg holder også af hjemmelivet - lave lækker mad og bage kager. Udelivet er der ikke så meget tid til for tiden.
Vanvittig
Hellere være vittig af vand, end vanvittig af sprut.
Etiketter
- Blomster (1)
- Digt og billede (1)
- hindbærtærte (1)
- Hyldeblomstdrik (1)
- Naturens spisekammer (1)
- Nærvær (1)
- Opskrifter (1)
- Regn Årstider (1)
- Årstider (1)
Blog-arkiv
Skrøbelighed
Jeg var ude at gå en skøn tur med min veninde den anden dag.
Vi gik ned til Hald sø, et sted som er noget hlet specielt for mig. Og der så vi i en lille tilløbende bæk en andemor med en stor flok ællinger.
De opdagede os hurtigt og trængte sig sammen ind mod bredden og var nu godt camoufleret. Igen slog det mig hvor skrøbeligt livet egentlig er.
Der skal egentlig så lidt til, så kan det være væk. Og det er helt forunderligt hvordan naturen er indrettet. Tænk fra et æg som er en gennemsigtig slimet hvid masse med en flot gul æggeblomme, klækkes disse små ællinger med ben, næb og fjer.
Det burde indgyde stor respekt for naturen for alle mennesker. Vores moder jord, som dagligt hvert minut og hvert sekund bringer os nyt liv, som giver vand, lys og jord til os. Vi graver dybe huller til alle vores ledninger og bredbånd og jeg ved ikke hvad, uden så meget som at tænke én gang på at det er et stort liv, en stor moder for os alle som vi graver i.
Jeg har aldrig før følt denne skrøbelighed på denne måde. Ikke så stærk og dyb.
Men nu har jeg også en søn. Én som der for alt i verden aldrig må ske noget ondt. Og derfor er det måske at livets skrøbelighed pludselig er så klar som lyset fra en skyfri himmel.
Vi gik ned til Hald sø, et sted som er noget hlet specielt for mig. Og der så vi i en lille tilløbende bæk en andemor med en stor flok ællinger.
De opdagede os hurtigt og trængte sig sammen ind mod bredden og var nu godt camoufleret. Igen slog det mig hvor skrøbeligt livet egentlig er.
Der skal egentlig så lidt til, så kan det være væk. Og det er helt forunderligt hvordan naturen er indrettet. Tænk fra et æg som er en gennemsigtig slimet hvid masse med en flot gul æggeblomme, klækkes disse små ællinger med ben, næb og fjer.
Det burde indgyde stor respekt for naturen for alle mennesker. Vores moder jord, som dagligt hvert minut og hvert sekund bringer os nyt liv, som giver vand, lys og jord til os. Vi graver dybe huller til alle vores ledninger og bredbånd og jeg ved ikke hvad, uden så meget som at tænke én gang på at det er et stort liv, en stor moder for os alle som vi graver i.
Jeg har aldrig før følt denne skrøbelighed på denne måde. Ikke så stærk og dyb.
Men nu har jeg også en søn. Én som der for alt i verden aldrig må ske noget ondt. Og derfor er det måske at livets skrøbelighed pludselig er så klar som lyset fra en skyfri himmel.
Egene i ord
Hvis man er faret vild i skoven
er det bedre at have et
overblik end et indblik
er det bedre at have et
overblik end et indblik
Noter
Ene
Når man er alene kan man gøre det man har lyst til, altid.
Ingen kompromisser.
Det må være den største frihed.
Er det en begrænsning?
Hvordan kan man føle sig ensom i denne verden,
når det kun er egne begrænsninger der sætter dagsordenen.
Verden er vid og åben hvis du kan og tør favne den.
Nærvær
Hvis du vil lære nærvær, så lær det af dine børn.
De mestrer det over alle.
Rødder
Tænk hvor langt dine rødder strækker sig,
og hvor lidt du selv bevæger dig.
Når man er alene kan man gøre det man har lyst til, altid.
Ingen kompromisser.
Det må være den største frihed.
Er det en begrænsning?
Hvordan kan man føle sig ensom i denne verden,
når det kun er egne begrænsninger der sætter dagsordenen.
Verden er vid og åben hvis du kan og tør favne den.
Nærvær
Hvis du vil lære nærvær, så lær det af dine børn.
De mestrer det over alle.
Rødder
Tænk hvor langt dine rødder strækker sig,
og hvor lidt du selv bevæger dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar